Temaeftermiddag: Børn som pårørende
1. oktober 2026 kl. 14.00-18.00
Holmland Kulturcenter
Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 Ringkøbing
"Hvordan møder vi bedst børn og unge, der lever med alvorligt syge forældre eller søskende, og hvordan møder vi børn og unge, der er i sorg?"
Børn og unge har deres hverdag i skolen og daginstitutionen, så derfor spiller fagfolk en kæmpe rolle i at støtte dem. Desværre viser
undersøgelser, at mange børn og unge føler sig oversete i forhold til deres situation. En praksisnær temadag, hvor der også sættes fokus på de professionelles rolle i samtalen med børn og unge.
Dagens program:
14.00: Velkomst med sang og kaffe/te ved Anker Fjord Hospice
14.15: Oplægsholder autoriseret klinisk psykolog Maria Cass fra Det Nationale Sorgcenter, holder oplæg om børn som pårørende, herunder :
Hvorfor er det vigtigt at have fokus på børn, og unge, der er pårørende til syge? Hvordan påvirker det børn at være pårørende? Hvordan kan man støtte forældre i at støtte børnene? Hvordan taler man som professionel direkte med børnene?
16.00: Kaffepause med kage.
16.15: Oplæg : Hvorfor skal min mor dø?
Oplægsholder Elisabeth Rokkjær Hammer, Hospitalspræst i Palliativt team og Børne- og unge palliativt team, OUH. Master i Sjælesorg og specialist i Narrativ psykoterapi og traumebehandling fra Dispuk. Sorggruppeleder gennem 22 år.
Hvorfor skal min mor dø ? (citat fra 10 årig pige)
Når børn og unge konfronteres med alvorlig sygdom og død vil rigtig mange af dem også gøre sig tanker af eksistentiel og åndelig karakter, såsom: Er der et liv efter døden og hvis ja, hvordan ser det ud? Hvad tror jeg på ? Hvad håber jeg på ? m.m. Dette oplæg vil omhandle, hvordan vi i praksis kan møde børn og unge i deres eksistentielle og åndelig behov.
17.30: Reflektioner i mindre grupper med konkrete måder, hvorpå vi kan møde børn og unge b.la. gennem små samtale tekniske greb og øvelser man kan lave med hele klassen eller i børnehaven.
Kl. 17.50 Opsamling og farvel.
Tilmelding til temaeftermiddagen senest den 15. september 2026.
Pris: 350 kr. pr. person.
Vi glæder os til en lærerig eftermiddag med fokus på børn og unge.